Fra nyhedsbrevet

Den 27. september havde vi et forrygende arrangement: Mad med mere – med en ”folkelig” høstgudstjeneste, hvor vi bl.a. hørte om gamle høstskikke (derfor ”kornkællingen” her på billedet!) – og hvor Lasse og Mariusz leverede spillemandsmusik, så vi alle havde lyst til at danse, - og hvor vi efterflg. spiste frokost: tapasmenu fra Boyes Mad, der smagte helt fantastisk!

 

Her må jeg så meddele, at vi desværre ikke skal opleve Mad med mere - samt andre arrangementer de næste måneder- - - - - - - - - --

Se nedenstående!                                 


(Her: Lasse og Mariusz v/sankthansgudstjenesten) 

Den 21/ 9 kom denne mail (her forkortet) fra vores provst, Detlef von Holst:

Kære menighedsråd, formænd, kontaktpersoner og præster i Holbæk Provsti!

I ugerne siden sommerferien har præsterne og det kirkelige personale været særligt belastede. Konfirmationerne var blevet flyttet til sensommer/efterår og skulle de fleste steder gennemføres i langt flere gudstjenester end normalt. Der var også en del dåb og vielser, som blev flyttet pga. de særlige restriktioner i foråret, de fleste dåb måtte holdes uden for højmesserne og med kun ét barn ad gangen.


Nu er der blevet meldt nye restriktioner ud fra regeringens side, som godt nok i første omgang ikke direkte har indflydelse på vores kirkelige arbejde, men alligevel også opfordrer os (som en del af samfundet) til at tænke os godt om ift. vores aktiviteter.


Det er på denne baggrund, at jeg nu skriver til jer i menighedsrådene med opfordringen om at være så tilbageholdende som overhovedet muligt ift. aktiviteter i kirkerne og konfirmandstuerne/sognegårdene, som ikke er kirkens kerneopgaver. Dels for at være lydhør over for opfordringen, nu igen at være meget tilbageholdende med tæt kontakt med andre mennesker end de nære (familie, tætte venner) – og dels for at beskytte præster og medarbejder for yderligere belastninger. Jeg kan sige, at jeg selv kan mærke, at der er flere i præstegruppen, som er ved at være meget tætte på en overbelastningsreaktion.


Derfor har jeg skrevet til præsterne i sidste uge, at vi stadigvæk er i tider, hvor vi skal være meget bevidste om, hvad der er ”skal-” og hvad der er ”kan-opgaver” for folkekirken. Og at vi bør skære ned på så mange ”kan-opgaver” som overhovedet muligt – eller helt skære dem væk.


Mange af os er naturligvis for længst begyndt at tænke på julen. Det er højst sandsynligt, at julegudstjenesterne i år ikke vil kunne fejres på den måde, vi alle er vant til og glade for. Jeg opfordrer til, at I i de mindre kirker IKKE holder en alt for lang række af gudstjenester efter hinanden – både af hensyn til præster og personale og med henblik på, at manglende udluftning mellem tjenesterne kan gøre det til en decideret risiko. Vær kreative og overvej alternative muligheder – med julesalmer på kirkegården eller gudstjenesterne i hallerne rundt omkring i provstiet, hvor I kan samle flere ad gangen! Det er på ingen måde det, vi synes er et drømmescenarie, men det er vel netop det budskab om næstekærligheden, der bliver forkyndt i julen, som kræver, at vi lytter til ”tidens signaler”.

© Gislinge Kirke (JIC)

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend