Organist søges

Gislinge Kirke

Organist ved Gislinge Kirke

Vi ønsker at ansætte en organist snarest muligt. Stillingen har tidligere været delt mellem Hagested og Gislinge. Det er ikke tilfældet længere, og vi har skønnet, at der er nu er tale om 15 timer ugentligt. Der er i timeantallet ”luft” til nye tiltag alt efter, hvilken person du er og alt efter, hvilke opgaver, der viser sig.

Vi forventer, at du:

- er uddannet organist

- kan spille både rytmisk og klassisk

- deltager i gudstjenester og kirkelige handlinger

- viser engagement og vil indgå i det velfungerende samarbejde, der er

- kan arbejde selvstændigt men samtidigt har gode samarbejdsevner

- er fleksibel i forhold til arbejdstid

- er fleksibel og åben overfor nye tiltag som evt. ledelse af kor i forhold til efterspørgsel i lokalområdet

- deltager i Aktivitetsudvalget sammen med præst og kirkesanger og i samarbejde med dem planlægger koncerter og aktiviteter i kirke og sognegård

- vil være aktiv og indgå i samarbejde med menighedsrådet og de andre ansatte omkring liv og vækst i sognet (og i den forbindelse deltager i 2 ”liv og vækst”-møder årligt med alle ansatte og menighedsrådet

- deltager i sangarrangementer i Sognegården (Syng Dansk mm.)

- deltager i en eller to lektioner med årets konfirmander efter aftale med præsten

- kan deltage i afslutning eller andet for minikonfirmander efter aftale med præsten

- deltager i personalemøder

- vil være medvirkende til, at det gode og humoristiske samarbejde de ansatte imellem og i forhold til menighedsrådet bevares

- vil medvirke til, at det bliver en god oplevelse at være i kirken uanset begivenhed

 

Løn:

Ansættelse af kirkemusiker vil være omfattet at Fællesoverenskomsten mellem finansministeriet og CO10 og organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgave som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/ kirke-og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 263.216 kr. – 384.700 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 269.965 kr. (nutidskroner) Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.288,68 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/ AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 293.764 kr. – 357.957 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Dette udgør årligt mellem 37.796,67 kr. – 58.703,27 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO – organist) aftales i henhold til det aftalte basislønsystem. Basistrin 1 udgør 283.464 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør 296.961 kr. (nutidskroner) årligt. Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 22.039,47 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Ansøgningsfristen er 13. februar 2017

Ansøgning på mail : 7295fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

 

 

© Gislinge Kirke (JIC)